Udfordringer:)

Denne uge har været fyldt med udfordringer på godt og ondt.
Sidste uge sluttede med at jeg VILLE til udstilling i Århus, Nallemandens sidste udstilling som var tilmeldt inden det endelige resultat af undersøgelsen af hans knæ som jo desværre ikke viste at jeg må bruge ham i avl!
Trods mega mange smerter i numsen p.g.a åbne pænt store operationssår VILLE jeg bare afsted, koste hvad det måtte. Havde dog en temmelig dejlig dag og Nalle fik excellent 1 plads som jeg er rigtig godt tilfreds med, da det jo som nævnt var den sidste udstilling for ham. Marinus fik også excellent og begge drenge fik virkelig fine kritiker, hvilket også var med til at gøre smerterne mere tålelige.

Mandag startede jeg på job igen efter operationen, hvilket nok ikke var det smarteste træk jeg længe har gjort. Havde en kort dag (6 timer) i følge aftale med chefen var vi enige om at jeg skulle tage det med ro det første stykke tid og mærke efter hvad jeg kunne holde til. Og mit store problem er jo så at jeg er RIGTIG god til at presse citronen til det sidste, så hele ugen er foregået liggende/sovende enten i min seng eller på sofaen fra jeg kom hjem til næste morgen. Det er en stor udfordring for mig i hverdagen at været hæmmet fysisk, ikke at kunne gøre som jeg er vant til. Ikke at have den samme energi og lyst til at være vågen, føj hvor er det træls og pisse svært, for andre ved jo ikke hvordan det føles inde i mig.
Jeg er rigtig rigtig glad for at få min byld fjernet, men slet ikke glad for hvad det har gjort ved mig og endnu mindre glad for hvad det gør ved de mennesker som jeg holder aller mest af rundt om mig. Manden min er bare så god til at være min sårpasser, det bliver renset 2 gange om dagen, det må ikke pakkes ind, så jeg går med blé da sårerne siver rigtig meget og følelsen af at være urenlig, ulækker og med en kæmpe røv er ret stor lige pt :(
Nå siger jeg så til mig selv, det skal nok blive godt igen! JA men hvornår???
Idag havde jeg det rigtig skidt da jeg stod op, havde ondt og var mærkelig i mit hoved  Følte at jeg kunne dratte om af bar træthed hvornår det skulle være. Fik en tid ved lægen som målte min blod procent til alt for lavt, så igang med kreüterblut som jeg ved er hurtigvirkende og med en ny tid til mandag for at få taget yderligere blodprøver. Så tror da pokker jeg har det som jeg har, godt der er hjælp at hente. Det SKAL nok blive godt igen....På et tidspunkt, jeg må væbne mig med tålmod og komme igennem dagen på bedste vis.

En anden udfordring er at de 2 gamle hunde, Tøsen og Frederik er begyndt begge to at skrante, Tøsen er begyndt at halte på sit højre bagben. Vi har vidst længe at hun har dårlige hofter, men ingen af os havde troet at det kunne gå så stærkt. Håber virkelig at det nye fodder kan gøre en forskel. Frederik er meget stille og meget træt, han har haft lidt problemer med sin mave, hans øjne er blevet meget grå at se på - så det er et spørgsmål om tid med ham, han skal ihvertfald ikke have ondt! Men det bliver skisme godt nok en drøj omgang, hvis vi skal af med begge to på ca. samme tid, det har jeg slet ikke lyst til. Vi skal dog huske IKKE at være egoistiske i forbindelse med en sådan beslutning uanset hvor svært det bliver.

Håber på at den næste uge bliver bare et bette kun bedre :)