Hunde

Danegriff's Daytona Deuce aka Nalle.

Min tredie hund :-)
En rød Griffon Petit Brabancon.
Nalle er født d. 5/10-2010 i Odder hos Heidi som ejer kennel Danegriff's.
December 2010 blev den måned, hvor Nalle skulle flytte hjem til os i Odense.
Jeg havde før Nalle en blandingdhund ( Tage "tårnspringer" Thomsen ) en blanding mellem en gravhund og ruhåret foxterrier. Tage var MIN ingen tvivl derom. Hvor jeg var, ja der var Tage også. Han var en rigtig krudt i røven hund, sov aldrig dybe søvn i dagtimerne, nej nej for tænkt sig hvis noget skulle ske som han ikke var med i. En lille bandit og en særling som jeg aldrig siden har set. Han var bare den bedste firbenede ven man nogensinde kan tænke sig. Tage blev 16½ år inden for meget senilt tog ham og vi måtte sige på gensyn. :( Tage kom i hunde himlen d. 11/5-2009.
Et år efter var min sorg over Tage kommet lidt på afstand og jeg begyndte at lede efter en ny lille ven. Ja jeg har 2 andre, det er ikke helt mine. Forklaring på det kommer med deres historier.
Jeg ledte på internettet og andre mulige steder for at søge oplysninger omkring racer. Min mand havde sagt at jeg skulle tage at købe en hund med papirer og gøre noget ud af min mangeårige drøm om udstilling.
En dag da min ældste søn havde været i København på skoletur, kom han glad hjem og fortalte med strålende øjne at han have set den mest pragtfulde lille hund i derovre. At ejeren havde fortalt ham alt om racen og den mindede SÅ meget om "vores" Tage i væremåde. Jeg troede selvfølgelig ikke helt på det og han kunne ikke huske hvad racen hed! Hmnn 3 dage gik der inden sønnike kom i tanke om det og så var vi igang med undersøgelse for nærmere informationer.
Jeg fandt en tre kenneler som opdrætter Griffoner - læste deres sider fra top til tå flere gange, tænkte tingene igennem endnu engang inden jeg besluttede mig for at tage kontakt til en af dem. Jeg skrev en mail omkring hvem jeg var, hvad min familie indeholder og meget andet, alt hvad der stod jeg skulle oplyse for at komme i betragtning for at komme på venteliste. Der gik en uge, hørte intet - skrev endnu en mail, ventede. Og endelig en 14 dages tid lå der en mail fra opdrætter, jubii,  jeg var SÅ spændt. Det eneste der stod i mailen var: Hej, desværre er der ingen hvalpe p.t og det er ikke sikkert der kommer nogle i fremtiden. 
Hmnn gode råd var der ingen af, så jeg skrev tilbage igen om hun vidste om andre kenneler der havde hvalpe. Svaret var igen meget koldt og kort. Nej, men prøv i Sverige. Har siden da fundet ud af at det faktisk er en af DKs førende Griffon kenneler - jo tak, men de har da meget at lærer om kommunikation!
Godt så, op på hesten igen og led videre Fru. Nielsen - du plejer ikke at opgive så hurtigt. Og jeg ledte videre og videre indtil en dag jeg tilfældigt fandt en side fra 123.hjemmeside om en Helen og hendes skønne Griffoner - mine bønner var blevet hørt. Hun lød jo nærmest som den mest perfekte at købe hund af ;) 
Jeg blev mere og mere glad for hvert ord jeg læste, lige indtil jeg nåede kontaktsiden, der oplyste om ar hun ikke var opdrætter af hunde længere!!! ØV ØV ØV - nå men jeg læste videre på hendes side og læste så at man kunne kontakte hendes hundetræner, der var startet med at opdrætte disse pragtfulde hunde.
Jeg skrev til Kennel Danegriff's erfter alle kunsten regler og fik hurtig svar tilbage, blev sat på ventelisten for kommende røde petit Brabancon og det skulle være en pige. En pige havde jeg bestemt, for at den ikke skulle blive erstatnings hund for Tage! 
Det er været en sand fornøjelse at kommunikere med Heidi og handle hunde med hende. Det er en dejlig ånd og personligt dejligt nærværende i alt den kontakt jeg har haft, det betyder meget for mig at jeg føler mig tryg, især når man ikke i forvejen kender racen. Det er guld værd den dag i dag, for Heidi er altid klar med et brugbart svar på mine ind imellem nok lidt "hønemors" spørgsmål.  
Hun og hendes familie passer lige ind i min verden om hvad livet går ud på. At behandle hinanden med venlighed og respekt - det vil jeg aldrig glemme!

For at gøre en MEGET lang historie kort - kan i jo regne ud at den røde pige, blev til den røde Nallemand. Han er min lille øjesten og jeg fortryder aldeles aldrig at han er en hanhund :o)
Han er en lille hund med en kæmpe personlighed. 
Familien, især manden lurede godt nok en ekstra gang da jeg kom hjem med ham - det bette skrævl. Men det bette skrævl voksede sig hurtigt til den skønneste selvstændige lille fyr der bare har så dejligt et sind og kan med alle. Han er så lærenem og klog. Han havde ikke boet her i mere end en 3-4 dage inden han stod ved havedøren og ville ud at tisse, trods at det var vinter og temmelig koldt. Dygtige dreng.
Nalle kender ALLE sine kælenavne såsom Nolle, Nulle, Naller, Nallen, Nallemand, Øglen, Lillefyr og Nallemus.
Nalle er en rigtig puttegris, han elsker at putte med de andre hunde og os for den sag skyld. Gider man så at nusse brystkassen, så er den lille fyr i himmeriget :-)







_____________________________________________________


Fastenlay Bag-Ceg aka Marinus.

Mit sidste skud på hunde stammen :-)
En sort Griffon Petit Brabancon.
Marinus er født d. 5/4-2011 i Tjekkiet.
Han er hjemhentet til Danmark af Kennel Dangriff's.
D. 18/3-2012 flyttede Marinus hjem til os i Odense. 
Her er han blevet et rigtig godt makkerpar med min anden (røde) Griffon Petit Brabancon, Nalle.
De to leger, sover, spiser, bøvser og prutter sammen. 
Ja det er rigtig nok! DER står bøvser og prutter, for det er de begge to rigtig gode til :o)
Marinus er en rigtig fin lille følsom gut med meget ben i sin lille næse. Den første uge hos os bemærkede vi ham næsten ikke, han var nærmest usynlig og ville ikke rigtig have noget med de andre hunde eller os at gøre. Jo han ville gerne putte bag min ryg, konstant. Jeg havde taget nogle feriedage efter vi hentede ham. Så han fik en blød start hos de andre og jeg er sikker på at de er rigtig godt givet ud.
Nu har han været her i næsten en måned og er til fulde blended ind i hunde flokken, med hvad der til hører af sjove ting. 
Marinus er en MEGET nysgerrig hund, det er de mest underlige ting han kommer slæben med. Alt lige fra ting han har fundet i haven til det snavsede vasketøj. Vasketøjet er kun Mandens strømper og den yngste søns boxershorts - ja så kan man jo nærmest ikke skælde ud, for han ødelægger det ikke. Han slæber bare rundt på det med halen og hovedet højt i sky, som var det en guldbar han kom med :o) Og med øjne der bare siger "se Mor hvad jeg har fundet".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar