onsdag den 29. februar 2012

Weeee snart 1 Marts :o)

Og hvad sker der så....................Min fine røde cykel må komme med ud at rulle igen, det glæder jeg mig rigtig meget til. Forårsvinden, duften og tanken om følelsen af total frihed får lysten frem til at komme ud at rulle i naturen igen. Det er noget af det bedste jeg ved, bliver simpelthen så glad inden i. Det havde jeg ikke regnet med for 3 år siden, inden jeg begyndte at tage mit kørekort til MC. Tænkte bare at ja ja en udfordring blev luftet og haps den snupper jeg, for jeg VIL og KAN godt selv - nu hvor jeg ikke måtte sidde med på mandens MC længere.

Mit røde lyn :)

Kunst

Synes dette maleri fortjener en plads på min blog - det er bare super godt :)

lørdag den 25. februar 2012

En dejlig gåtur.

Idag gik turen til en nærliggende legeplads med et skønt indhegnet område hvor hundene kan løbe fri.
Efter løbeturen gik vi på legepladsen og de "gamle" (manden og jeg selv) blev pludselig børn igen og hoppede rundt til sjov nyt legetøj - hold op hvor er det godt for sindet at få lov at slå sig lidt løs på den måde :o) Kan kun varmt anbefales.



Her følger Nalle med i sin madfars leg :)

Posted by Picasa

En lille nysser til Tøsen :)


fredag den 24. februar 2012

En mærkelig ide :)

Har haft disse herstal lamper i nogle år og var helt ærlig blevet godt og grundig trætte af dem fordi jeg bare ikke har syntes at de gav et godt lys..... 
Fik så den ide at lave dem om til fyrfads lys, så klip klip klip ledninger væk og nu synes jeg de er rigtig hyggelige , så kan de holde et stykke tid igen :) 
Har fået dem i sin tid af en god veninde oh har ikke haft lyst til at gå af med dem - godt de nu kan leve
på ny :)


torsdag den 23. februar 2012

Torsdags hygge.

Det er bare det skønneste at sidde og slappe af i sofaen med strkketøjet omgivet af mine skønne vovser, efter en lang dag.


Nalle-manden :)



Er nu gået igang med en trøje til min gamle gravhund, der grundet alder næsten er skaldet på brystet. Den gamle fryser og er begyndt at døje lidt med sin prolaps i nakken - så vi krydser fingre for at en lun hjemmestrik kan afhjælpe lidt :)

Frederiks nye trøje, uhmnn den luner godt :)

tirsdag den 21. februar 2012

Skadestuen.

Sidder og venter på skadestuen. Mikkel kom til skade med sin højre ringfinger igår og idag er den ikke så pæn-så vi må nok hellere få den undersøgt. Vente - vente - vente :/


Så blev vi  endelig færdig efter 4½ time så klokken 17 kunne vi drage hjemad igen.
 Mikkel fik en skinne på fingeren da han havde slået et stykke af knoglen, det bette pus :o)

lørdag den 18. februar 2012

Weekend :)

Weekender er bare skønne, så kan der blive ladet op til endnu en ny uge med fuld fart over feltet.

I går blev jeg færdig med en lille fin sweater til Nalle :)

Hjemmestrik.


En ny er påbegyndt - hvem den bliver til vides endnu ikke - men hvor er det dog dejligt bare sidde og strikke alt imens hjernen får lov til at holde lidt fri, det må jeg sige jeg elsker rigtig godt og altid er der en trofast ved min side, for jeg skal da bestemt ikke sidde alene ;)



Manden min fik den geniale ide at få lyst til at bage gammeldaws fastelavnsboller - det glæder jeg mig da til at smage..... Uhmnn, mums :)






Lige et lille hunde total afslapningsfoto ;)

To tykke total i drømmeland.

Rigtig god weekend ;)

torsdag den 16. februar 2012

En herlig dag idag, trist og gråt i vejret - men det betyder ingenting når der er dejlige ting i vente forude. Så får man lidt fornyet energi :o)

Har idag været til åbent hus på min yngste søns skole, det var rigtig hyggeligt lige at møde nogle af de andre forældre og se hvad de unge mennesker har fået denne uge til at gå med.

Har været ved at kigge efter et trimmebord til Nalle - føj hvor er de dog dyre, det ender nok alligevel med jeg anskaffer mig et :o) Indtil videre har jeg trænet Nalle i at stå på vores spise/køkken/havebord o.l men det er altså ikke nok længere, han har stadig svært ved at blive tryg ved det rigtige bord til udstillingerne, hvilket er den vigtigste grund til at der skal anskaffes ét nu. 
 Fik det motto da jeg fik Nalle der bestemte jeg mig til at min nye hobby skulle være udstilling og at der ikke skulle skæres ned på grej :o) Det er vigtigt at have de nødvendige redskaber m.m.
Nå men det kan nu godt vente lidt så jeg kan få sunderet tærregnet og få set mig godt om, for der er lige nogle kriterier der skal opfyldes ved sådan et bord. 

Sidste gang til ringtræning fik vi til opgave at beskrive hvad vi godt kan  lide og hvad det giver os at gå til ringtræning i Svendborg. Har været igang med en stor beskrivelse, den skal nok lige koges lidt ind så alle kan læse og forstå :o) Ret interessant at man lige skal spole filmen tilbage og mærke efter engang på hvad der egentlig er sket siden start :o) Det er faktisk ret sundt :o)


onsdag den 15. februar 2012

To lidt skrappe dage er vel overstået. 13 Februar kunne min ældste bror have været fyldt 54, desværre tog cancer hans liv for 3½ år siden :(   Har i løbet at dagene sendt en hel del tanker i vejret og tænkt på alle de positive ting omkring ham.
Igår 14 Februar var det 18 år siden min elskede Mor drog afsted til et bedre sted ligeledes p.g.a cancer. Jeg tænker på hende hver eneste dag, tror det er meget normalt. Ville ønske hun kunne se hvilket pragtfuldt liv jeg har med min egen lille familie :)

Hader!!! Et ord jeg virkelig sjældent bruger, for mig er det et rigtig stærkt ord, MEN jeg hader virkelig denne sygdom, den måde den pludselig bare angriber kroppen på og bare æder alt op inden i så der til sidst intet andet er tilbage end kampånden for at slå igen.
En sygdom som virkelig har sat sine spor i mit liv både på den ene og anden måde. Den har lært mig rigtig mange ting, den har lært mig at miste mennesker jeg holder utroligt meget af, den har lært mig at komme videre selvom det er rigtig svært. Den har lært mig at man godt kan leve et normalt liv selv om den lurer om hjørnet hver evig eneste dag. Lært mig at sætte pris på de ting livet byder og ikke tage noget for givet at vågne hver dag og tænke " i dag er en ny dejlig dag" og se så at få det bedste ud af den :o)

På et tidspunkt vil jeg komme mere ind på min sætning " lurer om hjørnet hver evig eneste dag", det kræver en forklaring og den skal også nok komme, bare ikke lige i Februar!


mandag den 13. februar 2012

Udstilling i Fredericia.

Søndag var Nalle og jeg til udstilling i Fredericia. En temmelig stor dag for nu var det alvor. Vi havde aftalt at mødes med Sus og Molly (Griffon Belge) ved afkørsel 53 og følges ad. Kl 8.00 var det afsted med godt humør og dejligt selskab :o)
Vi ankom i ret god tid og fik en skøn plads ved den ring vores hunde skulle udstilles i.
Nalles kennelmor Heidi kom et stykke tid efter os og det var bare rigtig dejligt at se og snakke med hende igen. Heidi havde 3 hunde med, den ene var Nalles søster Hidsig, ja og navnet taler vist for sig selv - Nalle blev ihvertfald sat godt på plads af søster :o)

Fik snakket godt med Heidi, for vi er herhjemme klar til at Nalle skal være storebror - så det blev da til en hel del hunde snak, skønt :o)

Fik nogle rigtig gode fif af Heidi til hvordan jeg kan håndtere Nalle på bordet så han bliver pænere fremvist og vænner sig lidt til at stå der, bordet er det de små hunde bliver sat op på når de skal vurderes af dommeren. Nalle og jeg selv var ikke nær så utryg ved det hele denne gang, tror det hjælper når vi får øvet os noget mere og kommer på nogle flere udstillinger. han fik very good og en ganske pæn kritik.

Allerede nu er der aftale om udstilling i Strøby på Sjælland og det glæder vi os rigtig meget til :o)

torsdag den 9. februar 2012

Luftetur i dejligt vejr.

Hvor var det altså bare skønt at kunne gå en rigtig dejlig lang tur i dag uden Nalle begyndte at halte p.g.a is og salt på poterne. Hvor har det dog været en slem tid, dejligt at der nu er mildere vejr i sigte.
Det er en ren fornøjelse at kunne komme ud og få frisk vind i ansigtet :o)
Har fundet ud af helt tilfældigt at der er lavet en "hundskov" lige i nærheden af hvor vi bor. Den skal besøges en af dagene, den ser rigtig fin ud og helt lukket af så hundebasserne bare kan få lov at løbe frit.
Måske det allerede kan blive i morgen, har nemlig tidligt fri om fredagen. Jeg er nemlig ikke vild med at gå tur alene når det er alt for mørkt, så de lange lufteture skal gøres lige efter arbejde eller i weekenden :o)

mandag den 6. februar 2012

Udstilling på skue i Årslev.

Så er dagen med skuet i Årslev gået og jeg kan kun sige at det har været en super dejlig dag. Manden min havde jeg fået overtalt til at tage med, tror nok han havde lidt problemer med at få tiden til at gå imens vi tøser sludrede løs om vores fantastiske hunde ;o) Men han overlevede da.
Startede kl. 9.30 præcis dernede med fælles ringtræning og set i bakspejlet kunne jeg godt allerede her fornemme Nalle's utryghed, han havde bare slet ikke lyst til der pjat der. Det fravælger jeg en anden gang for at se om det har forvirret ham.
Nå men vi ventede og ventede i mange timer inden det blev vores tur, endelig var det os og første runde gik ok, han gik da, dog noget utryg rundt i ringen fint løftet hale men slukøret. Så gik det fint de to sider på ringen men så ned over midten i trekant og her stejle-de Nalle bare, ikke om han ville gå længere. Slut lige så snart vi kom uden for tæppet. På bordet var næsten katastrofe, han lignede jo nærmest en som var blevet mishandlet.
Den stakkels dommer som bare vare så sød og rar fik ham blødt lidt op og fik ham op på bagbene alt imens han kyssede løs. Det blev til en very good (blå bånd) og en ikke så pæn kritik, men en kritik som står til at ændre da den mest af alt gik på at han skal have mere tryghed ved at blive udstillet. Jeg er godt tilfreds for jeg var hammer nervøs, det kommer bare som lyn fra en klar himmel og et eller andet sted er jeg sikker på at Nalle kan mærke min usikkerhed. En anden kritik var at han er for tyk, så nu er vi gået på kur :o)

lørdag den 4. februar 2012

Snevejr.

Dejligt med snevejr, det er rigtig hyggeligt. Dog har hundene det rimelig svært ved alt det salt der bliver strøet. Det gør ondt og der går ikke lang tid inden de gerne vil hjem igen.
Det bliver i disse dage kun lige til at smutte i haven og få tisset af og så står man og "banker" på for at vil ind igen. Det er rigtig sjovt men meget koldt :)



fredag den 3. februar 2012

Lidt håndarbejde :)

Er blevet færdig med et par gå-seler til Nalle efter en del øven med hæklenålen. Den blå er lidt for lille til ham, den grønne er hæklet mere efter mål og passer ham, mangler bare lige at få sat et par ringe i så den rigtig kan afprøves:)