lørdag den 22. september 2012

Tiden flyver......

Som tiden dog bare flyver afsted for mig lige i øjeblikket, kan næsten ikke følge med.
Jeg har det efterhånden ok efter operationen af min pilonidal cyste, sårene er næsten helt helet op nu. Underligt nok er det, det største hul som har lukket sig først? OG skriger af lykke over at jeg endelig kan ligge på min ryg uden nogen form for ubehag.....JUBIIIIII :)
Jeg har dog stadig det fysisk skidt i form af mange små ting som jeg egentlig troede var eftervirkninger fra operationen. Det viser sig så efter en del undersøgelser og blodprøver hos doktoren at jeg har for højt blodsukker. Symptomerne var jeg jo allerede klar over da jeg jo er uddannet til at observere og handle på det, ja på andre selvfølgelig. Så jeg har slet ikke forbundet det med mig selv. Symptomer som mundtørhed, tissetrængen rigtig ofte, synes at små opgaver pludselig bliver kolosalt uoverskuelige. Nå men der har vi jo så forklaringen på min sindstilstand det sidste stykke tid, for fanden da osse. Det er sgu ikke lige det jeg har brug for! Uderedende undersøgelse og flere blodprøver igen d. 10 Oktober, håber minsandten ikke at jeg er ved at udvikle sukkersyge!

D. 12/9 havde vi brand på det plejecenter hvor jeg arbejder som afdelingsleder. Puha sikke en tid at komme igennem og hvor er der bare rigtig mange ting, tanker og følelser der kommer på spil. Desværre var årsagen til branden at det var en af vores beboere der var gået i brand grundet tabt cigaret, desværre døde han senere af de forbrændingerne han pådrog sig.
Det kan slet ikke beskrives hvad der sker med et plejecenter i sådan en situation, kan dog sige at det er enormt skønt at opleve hvordan alle bare tager initiativ og ansvar overfor hinanden :)
Nu skal vi se fremad og tænke på hvordan vi kan undgå at komme i en sådan situation igen!