To lidt skrappe dage er vel overstået. 13 Februar kunne min ældste bror have været fyldt 54, desværre tog cancer hans liv for 3½ år siden :(   Har i løbet at dagene sendt en hel del tanker i vejret og tænkt på alle de positive ting omkring ham.

Igår 14 Februar var det 18 år siden min elskede Mor drog afsted til et bedre sted ligeledes p.g.a cancer. Jeg tænker på hende hver eneste dag, tror det er meget normalt. Ville ønske hun kunne se hvilket pragtfuldt liv jeg har med min egen lille familie :)

Hader!!! Et ord jeg virkelig sjældent bruger, for mig er det et rigtig stærkt ord, MEN jeg hader virkelig denne sygdom, den måde den pludselig bare angriber kroppen på og bare æder alt op inden i så der til sidst intet andet er tilbage end kampånden for at slå igen.

En sygdom som virkelig har sat sine spor i mit liv både på den ene og anden måde. Den har lært mig rigtig mange ting, den har lært mig at miste mennesker jeg holder utroligt meget af, den har lært mig at komme videre selvom det er rigtig svært. Den har lært mig at man godt kan leve et normalt liv selv om den lurer om hjørnet hver evig eneste dag. Lært mig at sætte pris på de ting livet byder og ikke tage noget for givet at vågne hver dag og tænke " i dag er en ny dejlig dag" og se så at få det bedste ud af den :o)

På et tidspunkt vil jeg komme mere ind på min sætning " lurer om hjørnet hver evig eneste dag", det kræver en forklaring og den skal også nok komme, bare ikke lige i Februar!