onsdag den 25. september 2019

Colon cancer

December 2017 startede min rejse i kræft verdenen.
Havde døjet med mave smerter i nogle måneder og fik af egen læge besked på det nok var mine smertestillende som jeg havde fået i forbindelse med en knæoperation i september måned som jeg ikke kunne tåle.
Stoppede medio november med det smertestillende medicin, forværring af mine mave smerter tog til og vi herhjemme blev enige om at vi ikke skulle gå julen i møde uden at det blev undersøgt nærmere.
Jeg tog til egen læge midt december og fik nogle syre neutraliserende kapsler, hvilket jeg skulle afprøve en uges tid, de hjalp absolut intet. Igen til læge mellem jul og nytår, hvor der blev taget blodprøver. undersøgt på kryds og tværs og intet kunne de finde galt udover stærke smerter i højre side af maven. Jeg blev henvist til ultralydscanning af galdevejene, da det muligvis var galdesten.
Undersøgelse af galdevejene ugen efter viste ingenting, lægen her mente det nok mere var en stress reaktion?
Til egen læge igen, da jeg nu ikke kunne hverken spise eller drikke noget som helst uden at få stærke smerter, havde nu tabt 15 kg siden september og min blodprocent var faldet temmelig meget. Blev nu henvist til kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm og glutenallergi, ingen resultat kunne de finde frem til, alt så fint og fredeligt ud.
Egen læge igen medio januar, hvor hun og en lægekollega ville henvise mig til udredning af tarmsystemet.
Var til scanning af tarmene, lægesamtale, hvor lægen gjorde opmærksom på at jeg havde et forstørret stykke på tarmen, dette kunne muligvis skyldes chrons sygdom som kunne behandles godt. Skulle have en koloskopi taget for at sikre hvad dette var. Fik foretaget koloskopi et par dage senere, hvor lægen ikke kunne føre scoopet igennem det stykke tarm, tog biopsi og til læge samtale igen d. 30 januar.
Lægesamtale gik ikke helt som jeg forventede, da lægen som jeg aldrig før havde set, startede samtalen med "ja du er her jo i dag fordi du har kræft og skal opereres" - der gik jeg i sort. Hun gentog og tilføjede yderligere, " ja det gik jeg ud fra du havde fået besked om"......Nej INGEN havde nævnt noget om kræft!
Skulle nu sidde og beslutte hvilken operation jeg ville vælge, havde tre valgmuligheder og gudskelov at jeg havde min mand med, for han fik lov at tage beslutningen, da jeg var for befippet til dette.
Dagen efter fik jeg en opringning fra en professor på OUH som gerne lige ville sikre sig hvilken operation jeg havde valgt, da han ikke var enig i det der var sendt videre fra lægen. Det var min mand og jeg heller ikke. Så efter megen beklagelse og fornyet forklaring, blev vi enige om hvilken operation var den rette for mit vedkommende.
Operationen skulle foregå d. 8 februar, så det var jo lige om lidt.
Blev opereret og fik fjernet hele min tyktarm, fik lov at beholde min endetarm og sigmoideum. Undgik stomi, men sikke et helvede at få tarmen i gang igen. Der gik betændelse i et af de fire instik fra kikkertoperationen, uh troede mildest talt jeg skulle gå til af dette. Heldigvis efter 10 dages indlæggelse blev jeg frisk nok til at komme hjem, hjemme er nu det bedste sted for mig at komme mig.
Lægesamtale efter operationen gik fint, de havde fået alt kræft fjernet, der var spredning til en af de 22 lymfeknuder som de havde fjernet og jeg blev opfordret til at tage imod forebyggende kemobehandling i tilfælde af at en kræftcelle var smuttet et sted de ikke kunne se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar