Dette er Marinus.
Mit sidste skud på hunde stammen :-)
En sort Griffon Petit Brabancon.
Marinus er født d. 5/4-2011 i Tjekkiet.
Han er hjemhentet til Danmark af Kennel Dangriff's.
D. 18/3-2012 flyttede Marinus hjem til os i Odense.
Her er han blevet et rigtig godt makkerpar med min anden (røde) Griffon Petit Brabancon, Nalle.
De to leger, sover, spiser, bøvser og prutter sammen.
Ja det er rigtig nok! DER står bøvser og prutter, for det er de begge to rigtig gode til :o)
Marinus er en rigtig fin lille følsom gut med meget ben i sin lille næse. Den første uge hos os bemærkede vi ham næsten ikke, han var nærmest usynlig og ville ikke rigtig have noget med de andre hunde eller os at gøre. Jo han ville gerne putte bag min ryg, konstant. Jeg havde taget nogle feriedage efter vi hentede ham. Så han fik en blød start hos de andre og jeg er sikker på at de er rigtig godt givet ud.
Nu har han været her i næsten en måned og er til fulde blended ind i hunde flokken, med hvad der til hører af sjove ting.
Marinus er en MEGET nysgerrig hund, det er de mest underlige ting han kommer slæben med. Alt lige fra ting han har fundet i haven til det snavsede vasketøj. Vasketøjet er kun Mandens strømper og den yngste søns boxershorts - ja så kan man jo nærmest ikke skælde ud, for han ødelægger det ikke. Han slæber bare rundt på det med halen og hovedet højt i sky, som var det en guldbar han kom med :o) Og med øjne der bare siger "se Mor hvad jeg har fundet".
Dejligt at læse hvor godt Marinus er faldet ind i jeres dagligdag. Glæder mig bare så meget til at møde ham igen :)
SvarSletJa det er dejligt - er sikker på at det bliver endnu bedre, når først han er faldet helt til :-) vi glæder og til at ses i Stenstrup til træffet :o)
Slet