En ny verden.

Startede for Marinus da han flyttede ind hos os i søndags :)
Allerede igår begyndte han at vise lidt mere af "sig selv" - en lækker lille fyr der ikke bare lader sig tromle af store "stygge" Nalle :) Nej nej den lille fyr er en stædig lille rad, samtidig er han mega snu og charmerende.
For første gang siden Marinus er kommet er det endelig lykkedes Nalle at få ham med til leg. Idag blev dagen hvor den lille fyr simpelthen ikke længere kunne modstå et af alle de forsøg på leg fra Nalle's side. Så de har spurtet i fuld galop efter hinanden, rullet rundt, nippet og nappet hinanden til den store guldmedalje, det har været en rigtig dejlig oplevelse at se de to slå sig fuldstændig løs i legen ;)) Jubii,Yes....Det varmer virkelig mit hjerte og hvor ville jeg dog ønske at de folk som har frarådet mig at anskaffe en hanhund til p.g.a dominanskampe kunne se hvor godt de 2 kommer ud af det med hinanden. For JA Nalle er en stor hanhud med stor dominans og JA Nalle er fremme i skoene og Ja Nalle er fyldt til bristepunktet med testosteron .......Men JA Nalle er den mest blide, følsomme og hensynsfulde lille fyr som elsker godt selskab og elsker ALLE som vil give ham det :))

Det går lige nøjagtig som jeg havde ønsket mig det, ved godt at det kunne have gået helt galt som nogle havde forudset. Og alligevel tror jeg ikke på det, for af en eller anden grund må vores rolige sind, temperament og selvfølgelig gode rollemodeller som flokfører smitte af på hundene. For der har stort set aldrig været alvorlige gnidninger mellem vores hunde

Da jeg begyndte at tale om at få Marinus - fik jeg at vide at jeg var fuldstændig idiot og især grundet at vi har en gammel han gravhund i forvejen ?? Jamen jamen, de havde jo aldrig mødt Frederik som er den mest elskelige, tykke og godmodige gravhund i verden. Han er det mest ligeglade med alle andre hunde, ja lige bortset fra hvis de har et kødben eller andet han kan stjæle. Han vil aldrig bruge onde midler for at få fat på benene fra de andre hunde. Han forfølger dem simpelthen konstant indtil de ligger sig med det og i et uopmærksomt øjeblik fra benet, vupti så er det Fredes ben!

Nu vil jeg ud at gå en laaaang tur med de to små banditter, ja det bliver kun de to små da Frederik ikke kan holde til at gå lange ture længere :( det bliver istedet i hans tilfælde en lille løbetur på det grønne areal udenfor vores hus, for så bestemmer han selv fart og lægnde af turen. Tøsen kan jeg desværre ikke holde længere, da jeg har en del problemer med min nakke og får ulideligt ondt når jeg har prøvet at gå med hende - så det er blevet til en Far opgave :))