Colon cancer

December 2017 startede min rejse i kræft verdenen.
Havde døjet med mave smerter i nogle måneder og fik af egen læge besked på det nok var mine smertestillende som jeg havde fået i forbindelse med en knæoperation i september måned som jeg ikke kunne tåle.
Stoppede medio november med det smertestillende medicin, forværring af mine mave smerter tog til og vi herhjemme blev enige om at vi ikke skulle gå julen i møde uden at det blev undersøgt nærmere.
Jeg tog til egen læge midt december og fik nogle syre neutraliserende kapsler, hvilket jeg skulle afprøve en uges tid, de hjalp absolut intet. Igen til læge mellem jul og nytår, hvor der blev taget blodprøver. undersøgt på kryds og tværs og intet kunne de finde galt udover stærke smerter i højre side af maven. Jeg blev henvist til ultralydscanning af galdevejene, da det muligvis var galdesten.
Undersøgelse af galdevejene ugen efter viste ingenting, lægen her mente det nok mere var en stress reaktion?
Til egen læge igen, da jeg nu ikke kunne hverken spise eller drikke noget som helst uden at få stærke smerter, havde nu tabt 15 kg siden september og min blodprocent var faldet temmelig meget. Blev nu henvist til kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk, tolvfingertarm og glutenallergi, ingen resultat kunne de finde frem til, alt så fint og fredeligt ud.
Egen læge igen medio januar, hvor hun og en lægekollega ville henvise mig til udredning af tarmsystemet.
Var til scanning af tarmene, lægesamtale, hvor lægen gjorde opmærksom på at jeg havde et forstørret stykke på tarmen, dette kunne muligvis skyldes chrons sygdom som kunne behandles godt. Skulle have en koloskopi taget for at sikre hvad dette var. Fik foretaget koloskopi et par dage senere, hvor lægen ikke kunne føre scoopet igennem det stykke tarm, tog biopsi og til læge samtale igen d. 30 januar.
Lægesamtale gik ikke helt som jeg forventede, da lægen som jeg aldrig før havde set, startede samtalen med "ja du er her jo i dag fordi du har kræft og skal opereres" - der gik jeg i sort. Hun gentog og tilføjede yderligere, " ja det gik jeg ud fra du havde fået besked om"......Nej INGEN havde nævnt noget om kræft!
Skulle nu sidde og beslutte hvilken operation jeg ville vælge, havde tre valgmuligheder og gudskelov at jeg havde min mand med, for han fik lov at tage beslutningen, da jeg var for befippet til dette.
Dagen efter fik jeg en opringning fra en professor på OUH som gerne lige ville sikre sig hvilken operation jeg havde valgt, da han ikke var enig i det der var sendt videre fra lægen. Det var min mand og jeg heller ikke. Så efter megen beklagelse og fornyet forklaring, blev vi enige om hvilken operation var den rette for mit vedkommende.
Operationen skulle foregå d. 8 februar, så det var jo lige om lidt.
Blev opereret og fik fjernet hele min tyktarm, fik lov at beholde min endetarm og sigmoideum. Undgik stomi, men sikke et helvede at få tarmen i gang igen. Der gik betændelse i et af de fire instik fra kikkertoperationen, uh troede mildest talt jeg skulle gå til af dette. Heldigvis efter 10 dages indlæggelse blev jeg frisk nok til at komme hjem, hjemme er nu det bedste sted for mig at komme mig.
Lægesamtale efter operationen gik fint, de havde fået alt kræft fjernet, der var spredning til en af de 22 lymfeknuder som de havde fjernet og jeg blev opfordret til at tage imod forebyggende kemobehandling i tilfælde af at en kræftcelle var smuttet et sted de ikke kunne se.

Magter ikke flere helbredsmæssige udfordringer!

Jeg smider snart min krop ad H til - magter den ikke mere :(
Jeg vil bare have at alt er som det var....engang!
Jeg har været til 6 ugers kontrol på Svendborg sygehus efter min numse operation. Synes selv mine sår var helet fint, men næhh nej - det mente Hr. læge ikke. Det var ikke helt helt som det skulle inde fra, så han ville gerne have det åbnet igen. Ja jeg må sgu indrømme at jeg begyndte at tude, for det kan jeg slet ikke overskue. Han forbarmede sig over min tudekiks og gav mig endnu 6 uger til at få det helet ordentlig op indefra, skal bare sørge for at huden ikke lukker sig inden det hele er med. Så Hr. mand har fået endnu en sygeplejeopgave i at stikke et dræn i hullet hver anden dag og det gør han så. Skal så til kontrol igen d. 16/11 og uha hvor jeg frygter at de skal til at skære i mig igen.

Jeg har været ved lægen i forbindelse med et sundhedstjek, fået taget blodprøver og alverdens andre test. Alt ok bortset fra mit blodsukker som ligger alt for højt og han er sikker på at jeg har en diabetes 1 (altså den insulinkrævende) ØV ØV med mere ØV på!
Skal på OUH og have tjekket en masse i den forbindelse, så jeg er da lidt spændt på hvad udfaldet bliver. Jeg ved jo godt at alt ikke er som det skal være da jeg stort set har alle symptomerne på at det er diabetes. Vi må tage det i stiv arm og se hvad fremtiden bringer. Om ikke andet kan det da blive rart at komme af med symptomerne som til tider er temmelig belastende. Øget tissetræng, tørstig konstant, kramper i min lægmuskler, flimren for øjnene og trykken i toppen under håret - det gode af det hele er at jeg har tabt mig pænt meget, hvilket også er et symptom så et lille plus er der da sat på kontoen.

Glæder mig stadig hver evig eneste dag til at komme hjem fra job, hvor der bare står 4 skønne hundebasser og venter på at hilse. Det er sgu så dejligt at komme hjem efter en lang dag og føle sig 100% elsket, savnet og tip top iorden.

Tiden flyver......

Som tiden dog bare flyver afsted for mig lige i øjeblikket, kan næsten ikke følge med.
Jeg har det efterhånden ok efter operationen af min pilonidal cyste, sårene er næsten helt helet op nu. Underligt nok er det, det største hul som har lukket sig først? OG skriger af lykke over at jeg endelig kan ligge på min ryg uden nogen form for ubehag.....JUBIIIIII :)
Jeg har dog stadig det fysisk skidt i form af mange små ting som jeg egentlig troede var eftervirkninger fra operationen. Det viser sig så efter en del undersøgelser og blodprøver hos doktoren at jeg har for højt blodsukker. Symptomerne var jeg jo allerede klar over da jeg jo er uddannet til at observere og handle på det, ja på andre selvfølgelig. Så jeg har slet ikke forbundet det med mig selv. Symptomer som mundtørhed, tissetrængen rigtig ofte, synes at små opgaver pludselig bliver kolosalt uoverskuelige. Nå men der har vi jo så forklaringen på min sindstilstand det sidste stykke tid, for fanden da osse. Det er sgu ikke lige det jeg har brug for! Uderedende undersøgelse og flere blodprøver igen d. 10 Oktober, håber minsandten ikke at jeg er ved at udvikle sukkersyge!

D. 12/9 havde vi brand på det plejecenter hvor jeg arbejder som afdelingsleder. Puha sikke en tid at komme igennem og hvor er der bare rigtig mange ting, tanker og følelser der kommer på spil. Desværre var årsagen til branden at det var en af vores beboere der var gået i brand grundet tabt cigaret, desværre døde han senere af de forbrændingerne han pådrog sig.
Det kan slet ikke beskrives hvad der sker med et plejecenter i sådan en situation, kan dog sige at det er enormt skønt at opleve hvordan alle bare tager initiativ og ansvar overfor hinanden :)
Nu skal vi se fremad og tænke på hvordan vi kan undgå at komme i en sådan situation igen! 

Udfordringer:)

Denne uge har været fyldt med udfordringer på godt og ondt.
Sidste uge sluttede med at jeg VILLE til udstilling i Århus, Nallemandens sidste udstilling som var tilmeldt inden det endelige resultat af undersøgelsen af hans knæ som jo desværre ikke viste at jeg må bruge ham i avl!
Trods mega mange smerter i numsen p.g.a åbne pænt store operationssår VILLE jeg bare afsted, koste hvad det måtte. Havde dog en temmelig dejlig dag og Nalle fik excellent 1 plads som jeg er rigtig godt tilfreds med, da det jo som nævnt var den sidste udstilling for ham. Marinus fik også excellent og begge drenge fik virkelig fine kritiker, hvilket også var med til at gøre smerterne mere tålelige.

Mandag startede jeg på job igen efter operationen, hvilket nok ikke var det smarteste træk jeg længe har gjort. Havde en kort dag (6 timer) i følge aftale med chefen var vi enige om at jeg skulle tage det med ro det første stykke tid og mærke efter hvad jeg kunne holde til. Og mit store problem er jo så at jeg er RIGTIG god til at presse citronen til det sidste, så hele ugen er foregået liggende/sovende enten i min seng eller på sofaen fra jeg kom hjem til næste morgen. Det er en stor udfordring for mig i hverdagen at været hæmmet fysisk, ikke at kunne gøre som jeg er vant til. Ikke at have den samme energi og lyst til at være vågen, føj hvor er det træls og pisse svært, for andre ved jo ikke hvordan det føles inde i mig.
Jeg er rigtig rigtig glad for at få min byld fjernet, men slet ikke glad for hvad det har gjort ved mig og endnu mindre glad for hvad det gør ved de mennesker som jeg holder aller mest af rundt om mig. Manden min er bare så god til at være min sårpasser, det bliver renset 2 gange om dagen, det må ikke pakkes ind, så jeg går med blé da sårerne siver rigtig meget og følelsen af at være urenlig, ulækker og med en kæmpe røv er ret stor lige pt :(
Nå siger jeg så til mig selv, det skal nok blive godt igen! JA men hvornår???
Idag havde jeg det rigtig skidt da jeg stod op, havde ondt og var mærkelig i mit hoved  Følte at jeg kunne dratte om af bar træthed hvornår det skulle være. Fik en tid ved lægen som målte min blod procent til alt for lavt, så igang med kreüterblut som jeg ved er hurtigvirkende og med en ny tid til mandag for at få taget yderligere blodprøver. Så tror da pokker jeg har det som jeg har, godt der er hjælp at hente. Det SKAL nok blive godt igen....På et tidspunkt, jeg må væbne mig med tålmod og komme igennem dagen på bedste vis.

En anden udfordring er at de 2 gamle hunde, Tøsen og Frederik er begyndt begge to at skrante, Tøsen er begyndt at halte på sit højre bagben. Vi har vidst længe at hun har dårlige hofter, men ingen af os havde troet at det kunne gå så stærkt. Håber virkelig at det nye fodder kan gøre en forskel. Frederik er meget stille og meget træt, han har haft lidt problemer med sin mave, hans øjne er blevet meget grå at se på - så det er et spørgsmål om tid med ham, han skal ihvertfald ikke have ondt! Men det bliver skisme godt nok en drøj omgang, hvis vi skal af med begge to på ca. samme tid, det har jeg slet ikke lyst til. Vi skal dog huske IKKE at være egoistiske i forbindelse med en sådan beslutning uanset hvor svært det bliver.

Håber på at den næste uge bliver bare et bette kun bedre :)

Ondt i røven! :(

Ja i bogstaveligste forstand. Blev opereret for en pilonidal cyste som sad et godt stykke inde ved halebenet øverst ved slutningen af min højre balde. Har haft mange smerter forbundet med den fyldte byld, så snart den var blevet tømt var alting godt. I fredags blev den så opereret væk hvilket nu har den konsekvens at jeg ikke har kunnet passe mit job i denne uge og faktisk ikke har været i stand til ret meget andet end bare komme igennem dagen på stærk smertestillende som ikke hjælper ret meget/langt alligevel. Er da glad for at få den fjernet men hold kæft det gør ondt! Har to gabende huller som skal hele inde fra. Skal renses flere gange i døgnet og det væsker så meget at jeg må gå med store bind hele tiden.
Ihh hvor jeg glæder mig til at kunne sidde, ligge og gå normalt igen.

Den lidt hektiske uge!

En lidt hektisk men skøn uge er gået.

Torsdag til søndag var der Harley meeting i Marslev i vores lokale HD klub. En dejlig men hård (våd) weekend der endte med rigtig godt ondt i håret søndag. Mortens HD'er valgte at strike så den blev kørt til mekaniker på trailer om mandagen :(
Her lidt billeder i vores samvær med nogle skønne mennesker i weekenden :)

__________________________________________________

Tirsdag var det mini griffontræf hos Heidi i Odder. Heidi havde inviteret nogle griffonfolk som var tæt på for at hilse på Astrid Krog en opdrætter fra Norge. En rigtig dejlig kvinde med stor lyst til at dele ud af sin viden omkring alt vedr. racen. Det var en rigtig dejlig dag, med masser af hunde og snak og hygge.
Jeg var om eftermiddagen hos Heidi's dyrlæge, da Nalle skulle undersøges en ekstra gang for patella luxation (løse knæled) Desværre har Nalle en status der gør at han ikke kan komme i betragtning til avl. Det har jeg nu affundet mig med. Han er den skønneste hund i verden, men avle dårligdomme i kommende hvalpe kunne jeg aldrig drømme om. Så Nalle er nu dømt NUSSEhund ;) Og jeg er helt sikker på han befindersig rigtig godt med det.

____________________________________________________

De sidste rigtig mange uger har jeg haft ondt, været hævet i øverste del af min højre balle. Det har været et stort irritations moment da jeg ikke vidste hvad der var galt, og ind i mellem var temmelig hæmmet af smerter. Jeg havde ikke slået mig eller andet. Jeg blev bare mere og mere hævet og øm. Fik manden min til at sturderer om der var noget at se og meldingen lød - Nej intet.
Hmnnn nå så måtte jeg jo bare tænke på noget andet.
En dag for ca. 5 uger siden inde på job, bankede en dør op i ballerne på mig og det gjorde sindsygt ondt, jeg var sikker på at jeg kunne mærke at noget flød fra stedet. Da jeg kom hjem fik jeg igen manden min til at kigge og nej ingenting. MYSTISK.
en uges tid senere kunne jeg slet ikke sidde ej heller ligge på ryggen, men tænkte - der er jo ikke noget så jeg lod det være.
Om aftenen ville jeg så lige spille smart og kaste mig ned på rumpen i sengen og for hede hule h...... hvor gjorde det ondt. Denne gang kunne manden min så konstatere at der var en "kæmpe" byld på den ene side af højre balle, hvor ballerne går ud i ryggen.
Og den fik han så hul på og det flød ud af den og for dælen hvor det lettede. Siden da er den blevet tømt når det er blevet for uudholdeligt ca. 4-5 gange. Onsdag i denne uge var den gal igen, den blev tømt men nu så pudset der kom ud helt gråligt og grumset ud. Igår bestemte jeg mig så til at søge læge, han fik med det samme han så den en til på Svendborg sygehus for han kunne intet stille op med den. Skulle møde fastende i Svendborg kl. 8 til morges for at få opereret den væk, men de havde ikke tid, blev undersøgt og fik taget diverse talt så jeg er klar til en operations tid i nærmeste fremtid. Lægen kunne konstatere at det drejer sig om en pilonidal cyste med 3 pits, en tilstand som oftest rammer mænd i 20-30 års alderen. Hurra jeg har en krop som en 20-30 årig ha ha.
Glæder mig til at få den væk, for den er bestemt ikke værd at gemme på!!

Her kan der læses mere om hvad pilonidal cyste er: www.pilonidal.dk

Sidste ferieuge er slut!

Ja så blev det sidste dag i ferien for denne gang. 14 dejlige dag er det blevet til og det har været nogle rigtig skønne uger.
Mandag var hviledag efter en arbejdsom første ferie uge.

Tirsdag var det egentlig meningen at jeg ville tage til ringtræning med Marinus for første gang, men var gået i gang med den store rengøring af vores træteresse og mente at når nu vejret var så fint, ja så skulle den da lige have en gang maling også. Det tog aå bare lige meget længere tid end jeg havde beregnet, så det blev til ingen ringtræning for os denne dag. Godt vi kan selvtræne så lidt træning er det da blevet til.

Onsdag og Tordag blev forgangen skrubbet ned og malet, hvor er det da bare rigtig skønt at få det gjort. Der er så dejligt lyst, pænt og rent. Så længe det varer med 4 hunde i et lille hus ;-)
Planen er at få det lille rækkehus solgt og komme lidt udenfor Odense, lidt ro og luft omkring os er hvad vi trænger til :-)

Onsdag blev også dagen hvor manden min fik hentet det nye kamera, et Olympus
E620, efter sigende et rimelig godt kamera og de billeder vi allerede har taget er blevet ok, vi har dog meget at lærer endnu og sikke mange knapper og forskellige indstillinger der er på sådan et :-)

Fredag blev til hygge/oprydnings/store vaskedag :-) Vejret har jo ikke lige været til de store udendørs ophold, ihvertfald ikke for os der ikke er vildt glade for det våde vejr.

Lørdag gik hovedsageligt med at ligge billeder ind og redigere og lege lidt med kameraet - få taget billeder af forskellige ting som vi mener er lidt for værdifulde bare at kører på lossepladsen.

Søndag blev dagen hvor vi skulle på kaffe slapperas hos bedsteveninden og hendes kæreste og se deres nye hus. Havde i min vildeste fantasi ikke drømt om at det ville være så smukt som det er. Det er virkelig idylerisk med egen sø og egen lille hytte ved søren. Kunne snildt se mig selv bo et sådan sted :-)
Det var bare så dejligt at være sammen igen og få snakket og pjattet. En rigtig dejlig slutning på en rigtig godt brugt ferie.